Fastelavn

Så er det tid til at slå katten af tønden

 

Fastelavn

Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, hvilket betyder, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts.

Fastelavn er tiden lige op til den kristne faste og tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der markerer fastetidens begyndelse. Fasten varer 40 dage og slutter påskelørdag.

Fastelavnsbegrebet kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften og henviser til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og varer til påske.

Fastelavnstiden kaldes også for karnevalstiden - karneval som i carne vale, altså "farvel" kød eller "uden kød". For i fastetiden op til påske måtte man ikke spise kød.

Fastelavnstidens overskrift er at feste, inden det er tid til at faste. Derfor al maden, al drikkeriet og alle festerne. Men højtiden har traditionelt også handlet om at bekæmpe ondskaben.

Derfor slår man katten af tønden. Katten var engang et symbol på ondskab og ved at slå den ihjel i tønden, som man gjorde langt op i 1800-tallet, så blev ondskaben bogstaveligt talt slået ihjel, mente man.

På samme måde blev fastelavnsriset brugt til at slå de syndige tanker og dermed ondskaben ud af mennesket. Udklædning og masker havde derimod en dobbelt funktion. For både kunne de skræmme det onde væk, men de var også sjove.

Fastelavnsbollerne har derimod intet at gøre med hverken afskrækkelse eller morskab. De symboliserer blot en sidste chance inden påske for at få lidt lækkert at spise.